Onsdag den 6. april 2016 var der skiftedag i Lollands Banks bestyrelse. Efter 24 år som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ønskede filialdirektør Søren Bursche, Maribo ikke at genopstille ved medarbejdernes ordinære valg i marts 2016. Søren Bursches afløser i bestyrelsen blev erhvervsrådgiver Ulla Nielsen, Vordingborg som blev valgt for en 4-årig periode.
Ulla har arbejdet i finanssektoren i mere end 30 år heraf de sidste 12 år i banken, så det er således en medarbejder med stor erfaring, der træder ind i bestyrelsen. Ulla har i gennem flere år været tillidsmand og hun udtaler: ”Det er en stor ære også at blive valgt til bestyrelsen og jeg ser meget frem til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet”.
Søren Bursche fortæller: ”At det har været 24 spændende år i bestyrelsen, hvor sektoren har ændret sig meget og sikkert også vil gøre det i fremtiden”. Hvad angår Sørens afløser: ”Så er jeg sikker på, at Ulla med hendes personlighed og kompetencer bliver et aktiv for bankens bestyrelse”, slutter Søren Bursche.
Ulla Nielsen modtager bestyrelses I-paden fra Søren Bursche.