Offentliggjort den

Fra den 15. juni bliver det muligt for NemID-brugere at vælge en mere enkel og brugervenlig kode til NemID. Den er udviklet til det stigende antal danskere, der bruger NemID via smartphones og tablets.

Med den nye NemID kan du vælge en kode på kun 4 tal i stedet for de minimum 6 tegn (bogstaver, tegn eller tal), som er kravet til kodeordet i dag. Det bliver således lettere at benytte NemID på mobiltelefoner, hvor det kan være besværligt at taste lange koder på den begrænsede skærmplads.

Frivilligt at ændre adgangskode

Ønsker du at ændre din NemID-kode, skal du vælge en adgangskode på 4 tal. Ellers skal du blot fortsætte med at anvende din sædvanlige NemID-adgangskode. Fra den 1. september vil vi spørge dig, om du ønsker at skifte til den nye adgangskode på 4 tal, eller om du foretrækker at beholde din nuværende adgangskode. Dette vil ske, når du logger på din netbank.

Allerede fra midten af juni kan alle NemID-brugere skifte deres adgangskode via Selvbetjening på www.nemid.nu. Her kan du selv vælge de 4 tal til din NemID-kode. Du kan altid skifte tilbage til en adgangskode på minimum 6 tegn (tal, tegn og bogstaver) ved blot at skifte din NemID adgangskode i selvbetjeningen på www.nemid.nu

Sikkerheden er på samme høje niveau

Hvis du skifter til den nye adgangskode på 4 tal, skal du anvende denne adgangskode alle steder, hvor du anvender NemID til at logge på med.

Sikkerheden i NemID er stadigvæk på samme høje niveau for dig, der vælger at skifte til en adgangskode på 4 tal. Sikkerheden i NemID er ikke alene bestemt af længden af adgangskoden. Nets ændrer også i den bagvedliggende sikkerhed ved blandt andet at nedsætte antallet af gange, der kan indtastes forkert adgangskode, inden NemID spærres.

Du skal fortsat anvende NemID-nøglekort, når du logger på hos offentlige myndigheder og i forbindelse med pengeoverførsler i din netbank.

Support

Al henvendelse vedrørende de nye koder skal rettes til NemID privatsupport på telefon 72 24 70 50.